Forside Nyheder Nyhedsoversigt ENERGIRIGTIG BR15 SKURBY FRA RAMIRENT

ENERGIRIGTIG BR15 SKURBY FRA RAMIRENT

Udlejningsvirksomheden Ramirent etablerer hidtil uset miljøvenlig skurby, der skal huse over 800 mand, som arbejder på opførslen af Amagerværkets nye og CO2-neutrale kraftværksblok.Ramirent-bodar-5-feb-20150005_web.jpg

Efterspørgslen på energioptimerede løsninger har fået et af Danmarks største udlejningsselskaber til bygge- og anlægsbranchen, Ramirent, til at udvikle en helt ny standard inden for moduler – eller skurvogne, som de er bedre kendt. Udviklingsholdet, med projektchef Lars Lysgaard i spidsen, har konstrueret modulserien Ecoline med et energiforbrug, der er 30 procent lavere end normale skurvogne. Isoleringsgraden er omkring 100 procent højere end kravet i det nuværende regulativ for skurvogne og lever sågar op til BR15 – det gældende bygningsreglement. De nye miljøvenlige moduler får deres debut på den store byggeplads på Amager i forbindelse med HOFORs opførsel af en ny kraftværksblok, der fyres med CO2-neutral træflis.

– Stadigt oftere oplever vi, at kunderne sætter krav, der er langt højere end lovkravene til energiforbruget på skurvogne. Det gælder især ved offentlige udbud. Med vores nye Ecoline modulserie imødekommer vi denne efterspørgsel og placerer os helt forrest i feltet, når det kommer til lavenergiløsninger, fortæller Lars Lysgaard.

Ramirent_Ecoline_BIO4_apr.2017_4_web.jpgSkurbyen ved Amagerværket består på nuværende tidspunkt af omkring 100 moduler med en kapacitet på cirka 2.500 kvadratmeter. I slutningen af året vokser skurbyen betragteligt i størrelse og skal frem til 2020 rumme mere end 800 håndværkere og teknikere.

 

Små ændringer, store besparelser
Ecoline-serien består af kontor- og mandskabsmoduler og den store energibesparelse er blandt andet opnået gennem kraftigere isolering i væggene, automatisk nedsænkning af temperaturen til 15-16 grader om natten og ved at installere bevægelsescensorer, så lyset slukker, når der ingen mennesker er i modulet. 

– Det er måske ikke raketvidenskab, men ved at nytænke så godt som alle elementer i modulerne, har vi opnået en stor energibesparelse. På de tre år, skurbyen ved Amagerværket skal stå, udmønter sådan en besparelse sig i flere millioner kroner, forklarer Lars Lysgaard og uddyber vejene til en grønnere skurby:

– Ventilationssystemet, der før var ren udsugning, er nu med genvinding, så udsugningsluften varmer indsugningsluften op. Samtidig er det muligt at stoppe gennemstrømning af kold vind mellem og under skurerne, da det afkøler modulerne hurtig. Derudover er der en betragtelig besparelse at hente ved at ændre brugernes adfærd, så de for eksempel ikke åbner vinduer, mens radiatoren buldrer, forklarer Lars Lysgaard. Ramirent-bodar-5-feb-20150003_web.jpg

Ramirent vil i de kommende år løbende udskifte samtlige moduler med de nye, miljøvenlige udgaver, ligesom virksomhedens udlejningsmaskiner og andet udstyr også gennemgår en gradvis grøn evolution med vægt på lavere emission, brændstofforbrug, støj, støv og vibrationer, samt anvendelse af miljøvenlige drivmidler, olier og øvrige kemikalier mv.


Yderligere oplysninger
André Bakke, Direktør
andre.bakke@ramirent.dk
Mobil +45 24 88 77 01